Hjem

Velkommen til min hjemmeside med mine fotografier.


Jeg tager billeder fordi jeg ser rigtig mange motiver på min vej og fordi jeg gerne vil fastholde de bedste. For eet er et godt motiv, et andet er om det kan blive til et godt billede. Det kræver øvelse at kunne se to-dimentionelt på vores tre-dimentionelle verden, dvs vil et motiv blive til et billede som jeg vil være tilfreds med?


Et godt billede er et billede som man kan holde ud at se på i længere tid. Det er min korte definition. Men det gode billede taler også enten til ens følelser eller til ens intellekt og vil altid påvirke os på en eller anden måde. Billeder kan også tiltale os ved bare at være smukke, æstetiske - og det er her mine billeder hører hjemme. Andre billeder har en overraskende vinkel, en ny måde at se tingene på, alene det kan være en kvalitet, som betyder at man får et godt billede med hjem.


Det siger sig selv, at jeg er tilfreds med de billeder, som jeg bruger til udstillinger. Men selv blandt dem er der forskel, nogle er bedre end andre og de mindre gode bliver skiftet ud hen ad vejen. For eksempel udstiller jeg ikke mere de billeder som jeg havde med på min allerførste udstilling, de var ikke langtidsholdbare og min smag udvikler sig også hele tiden.

 

Jeg har selv fornøjelse af at fotografere og samle på motiver/billeder, og hvis andre også kan lide dem, har jeg givet en del af den fornøjelse videre. 

 

BILLEDER MED KOMMENTARER

LANDSKABER

MØNSTER

SOKLER

FORM OG STRUKTUR

BLOMSTER

SITUATIONER

STEMNINGER

LIDT AF HVERT